I efteråret 2003 var Nokia på den absolutte top af mobilmarkedet og besluttede at tage et hidtil uset skridt. De introducerede Nokia N-Gage, en ambitiøs enhed, der skulle gøre en ende på dominansen af den håndholdte Game Boy Advance-konsol.ance fra Nintendo. Folk og eksperter forventede en sand revolution fra denne hybrid. For første gang i historien kunne en fuldgyldig mobiltelefon med Symbian-systemet, en MP3-afspiller, en FM-radio og en kraftfuld 3D-spillekonsol passe i en enkelt lomme.
Batteridrevet banebrydende teknologi og det legendariske elefantøre
Den første generation af N-Gage lignede i form en mexicansk taco. Afspilleren holdt enheden i begge hænder, og displayet i midten var portrætorienteret, hvilket simpelthen var et uheldigt format til videospil. Det virkelige chok kom, da brugeren ville spille en anden titel. Spil blev solgt på MMC-hukommelseskort, hvis slot absurd nok var skjult under batteriet. Pro For at ændre spillet var det nødvendigt at slukke telefonen helt, fjerne bagcoveret, fjerne batteriet, sætte kortet i igen og genstarte enheden. Et andet mål for latterliggørelse var selve telefonen. Ørestykket og mikrofonen var placeret på enhedens øverste kant. For overhovedet at kunne foretage et opkald, skulle man holde telefonen med dens smalle kant mod hovedet.
Du kunne være interesseret i
Tredimensionelle hits og høje anskaffelsespriser
Trods sine designfejl tilbød N-Gage en fantastisk spiloplevelse for sin tid. At bringe jævn 3D-grafik til en mobiltelefons skærm var utænkeligt i 2003. Serien indeholdt titler som det fuldendte Tomb Raider, Tony Hawks Pro Skater, SonicN eller Call of Duty. Den absolutte perle og demonstration af platformens muligheder var den taktiske perle Pathway to Glory. Spillere kunne også konkurrere i lokal multiplayer via Bluetooth eller online via N-Gage Arena-dataportalen.
Men denne teknologiske prestige kom ikke gratis. Selve telefonen kostede omkring ti tusind kroner, da den blev lanceret, og priserne på de enkelte spil lå mellem 1.000 og 1.500 kroner. På det tidspunkt var dette på niveau med priserne på store titler til stationære computere og klassiske konsoller, hvilket var for dyrt for almindelige brugere og lejlighedsvise mobilspillere.
Fotogalerie
N-Gage QD som en fejlrettelse, der kom sent
Nokia var godt klar over fejlene i den første generation, så i 2004 skyndte de sig at lancere den opgraderede N-Gage QD-model. Anden generation bragte et meget mere kompakt, afrundet design med en gummikant, der beskyttede enheden mod fald og gav den et mere sporty look. Den største forbedring var, at ørestykket vendte tilbage til telefonens forside, så den kunne bruges medoneDen finske producent har også flyttet hukommelseskortpladsen til den nederste yderkant, hvilket giver mulighed for hurtige spilskift undervejs uden at skulle slukke telefonen.
For at reducere både produktions- og salgspriserne måtte QD-versionen dog gå på smertefulde kompromiser. Nokia fjernede hardwaredekoderen til stereo MP3-afspilleren, FM-radioen og endda standard USB-til-porten.oneSelvom anden generation var en langt bedre spilleenhed med forbedret baggrundsbelysning af skærmen og mere komfortable knapper, kunne den ikke redde platformen. ProN-Gage-projektet var et ekstremt dristigt eksperiment.
